Foredrag om opdragelse, børn og forældre.
AMpress:

AMpress er en foredragsvirksomhed, oprettet af pæd. konsulent Anders Kjøller Munch i 1995 efter opfordring.

Foredragsholder Anders Kjøller Munch er især kendt for sine humørfyldte foredrag!



>> Nyt! Nyt! Foredrag til lærere og pædagoger om teenagere og indlæring.
Kontakt

Foredrag 1

Foredrag 2

Foredrag: Teenagere, hjerne, opførsel, indlæring.

Til lærere og pædagoger. Foredrag: Teenagere.

Respons

Jokes

Forkælede børn

Tryghed og opdragelse

Drinks

Coca Cola drinks børnefødselsdag.


Børn, motion, indlæring og morgenmad

 

 


Anders Kjøller Munch, pæd. konsulent og foredragsholder!

>>Tryk her for at komme videre til et hylende sjovt og underholdende foredrag!



>>Tryk her for at komme videre til Politiken, se kultur side 8-9. Interview af Anders Munch

Om Anders Kjøller Munch:

Anders Kjøller Munchs store faglige viden har baggrund i arbejdet med børn og unge siden 1982 som lærer, og som  træner og instruktør for børn og unge siden 1983 i gymnastik og nu fodbold. Dette har givet en stor solid ballast og erfaring i arbejdet med børn, unge og især deres forældre, og det både i det professionelle pædagogiske miljø og på det frivillige plan.

Hans store nysgerrighed omkring, hvordan mennesker, både store og små udvikles psykologisk og neurologisk har bragt ham til mange forelæsninger og kurser. Her har han fået stor indsigt i, hvordan vi påvirker hinanden på godt og ondt, hvordan et miljø bør være og hvordan man kan opnå bedre resultater i opdragelsen, på sportspladsen samt på arbejdspladsen. Han holder gerne foredrag om ovenstående.

Og hvad er det i tilværelsen som gør forskellen; at nogle børn og voksne får succes og andre børn og voksne mindre succes i livets forskellige facetter, bl.a. også  det gode liv som ofte glemmes  i den moderne hurtige verden. Dette har medført, at han har fået udviklet forskellige foredrag som beskrevet.

Foredrag om teenagere, teenager, er et foredrag der forsøger at belyse alt om teenagere eller en teenager og den udvikling teenagere gennemgår, det både mentalt, fysiologisk og hjernemæssigt.

Anders Kjøller Munch har også arbejdet et år i en børnehave, og siddet i forældrebestyrelsen i sine børns børnehave.

 

Omkring foredragene:

De forskellige foredrag afvikles i en god og hjertelig tone, og der er indlagt små søde samarbejdsopgaver, der hvor det kan lade sig gøre under et foredrag, for at illustrere det han mener og siger. Opgaverne kræver stort set ingen plads. Her grines og hygges meget, og dette huskes. Dette er også en pointe; det at gøre noget sammen skaber glæde.

Der kan godt hentes emner fra det ene foredrag til det andet foredrag, hvis man ønsker dette.

 

Hjælp ! : Da det er meget svært at komme ud til alle interesserede

kan du hjælpe ved at sende denne side videre til en bekendt

eller kollega som kan have glæde af det:

Med venlig hilsen
 

Anders Kjøller Munch

Skolevej 2

4773 Stensved.

tlf:          55386741

email:    ampress@live.dk

 

Børn.

Forkælede børn.

Foredrag om bl.a. at: 

Forkælede børn får ofte alt for meget plads derhjemme.

Forkælede børn er ligeglade med voksne.

Desværre ser vi mere og mere at børn er alt for meget i centrum hjemme hos far og mor. Eller måske nogle andre centrale voksne.  Det foregår tit på børnenes præmisser. Hvorfor det er sådan kan der være mange meninger om. Men jeg er ikke i tvivl. Forældrene ved ikke længere hvordan de bør gribe sagen an, eller også er de fra en forkælet generation der ikke tåler eller magter at sætte grænser og tage konflikter, eller også ved de ikke hvordan man skal gøre.  De ved ikke hvor vigtigt det er blot at være sig selv og  lade være med at servicere børnene. Børnene mener selv de har et stort behov der skal dækkes. Det bliver de i den grad også, så meget at børns behov er blevet fuldstændigt overdækket af far og mor eller bedsteforældre. Alt for meget er foregået på de søde børns præmisser. Det gør at børnene i skolen, sfo`en og børnehaven er ligeglade med de voksne. De har nok i sig selv. De betragter pædagogens eller lærerens ideer og forslag som noget "køb og salg". Det er svært at vække disse børns opmærksomhed fordi de voksne i deres verden er ligegyldige - de er mættet - ! Dette er oftest børn fra det bedre sociale lag. Børn har rigelig af voksne der fodrer dem med det ene efter det andet forslag om hvad kan lave og hjælper dem på vej hele tiden. De får ikke lov til at træne og udvikle den kreative del af hjernen!  Derfor stejler de i skolen når der stilles krav, og ofte er de lukket over for voksne, de viser ikke deres sande jeg, og de accepterer ikke bare lige en voksen!!  Og de siger aldrig eller udbryder "Nej hvor var det en fed musiktime vi havde i dag"!! 

Det er modsat af børn fra det lidt dårlige sociale lag og dårlige økonomiske lag. De er ofte mere umiddelbare og de sætter pris på og er gode til at vise de sætter pris på, at de voksne vil dem. Dette er vigtigt at have for øje når man arbejder med børn og unge. Og især i skolen. De forkælede og overmættede børn og unge stiller store og ofte ublu krav som følges op af forældre, fordi forældrene langsomt har overladt beslutningerne til børnene. Beslutninger som børn ikke magter og forældre følger op på. Disse børn og unge har godt af en voksen - pædagog lærer - der er lidt utraditionel og som kan sætte tingene lidt på hovedet. Det vækker børnene.!

 

Børn, bevægelse og motion.

Bevæger barnet sig meget gennem f.eks. leg, klatring, cykling og løb, er det også ofte dette barn som bliver god til at læse, og måske også det barn som er et af de kvikkeste i klassen...  Spørgsmålet er så, om dette er en påstand eller en realitet. I gennemsnit bliver børn og unge desværre stadig tykke og tykkere, mere og mere fede. Danskerne er nu de næst fedeste i Europa! De får dårligere kondi og også flere af af de moderne livsstilssygdomme som f.eks. sukkersyge. Børnene skal også gå længere og længere i skole eller institution. Er der mon en sammenhæng. Er det at skulle være så meget i skole og institution med til at bringe vores krop til tavshed og forfald? Er der ud fra dette måske en sammenhæng mellem krop og læring?

 

Tryghed og opdragelse.

Børneopdragelse er nu engang et langsigtet projekt. Og al opdragelse tager tid. Derfor må vi også være bevidste om at fastholde de langsigtede mål for den voksenpåvirkning vi nu engang ønsker at udføre, eller ønsker at udsætte barnet for.

Tryghed vælger jeg før kærlighed, fordi kærlighed er noget mere eller mindre diffust noget. Ikke fordi børn skal undvære kærlighed, slet ikke. Men har man overskud til at give tryghed, følger kærligheden med. Men kærligheden kan i sig selv ikke rette op på en manglende tryghed. Selvfølgelig skal kærligheden være der - sammen med alt det andet.

Skal man have et godt resultat - eller succes - er det meget nødvendigt at barnet lige fra starten af, får ind i sin bevidsthed, at det kan stole på at der er voksne omkring det, som vil hjælpe det med at få opfyldt sine behov. At de voksne kan aflæse barnets behov. Barnet erfarer med tiden, at når det er sultent, får det mad. Når barnet skal skiftes, bliver det skiftet. At de voksne reagerer når der er gråd, at der er nogen der tager det op og giver det nærhed og omsorg.

Det er vel helt elementære ting, og jeg tror også at alle forældre kender til det. Det håber jeg. Det man desværre ser for ofte er, at barnet konstant er i centrum, er et resultat af den alt for ansvarlige pasning af børnene i de første leveår. Når barnet hele tiden har været i centrum styrer forældrene med stor sandsynlig over i den anden grøft, når der er tale om tryghed. De styrer over mod overopmærksomhed. Disse "børn i centrum" og deres karaktertræk er ved at være en del af den ændrede børnekarakter.

Det som desværre sker, er at barnet lærer at det skal være i centrum. Det bliver en del af barnets karaktertræk, noget de voksne er med til at forme.

Børneopdragelse: Med denne form for opdragelse vi barnet senere i livet få svært ved at se sig selv som en blandt alle de andre og kræver meget opmærksomhed. De kan nogle gange være svære at holde ud og er en belastning for omverdenen. Hvis barnet langsomt vænner sig til at der altid er mindst en voksen der har dets fulde opmærksomhed, eller måske flere. Det er forældre, bedsteforældre, som står der som ukritiske beundrere af alt hvad barnet foretager sig, både gode og irriterende ting, så gør man kun barnet en stor bjørnetjeneste. Alle er jo med i denne opdragelse. Ingen tvivl om at barnet føler sig trygt. Men med sådan et hof af voksne tilbedere som ikke nænner eller ikke magter at gribe ind eller forstyrre barnet og dermed husfreden, gør kun, at barnet udvikler en mere og mere generende og irriterende adfærd. De voksne ser det ikke, de er helt forgabt i det lille kære barn. De ser det i hvert fald ikke til at begynde med fordi man som alt andet ikke ligger mærke til det, da det langsomt kommer snigende og man vænner sig langsomt til urimelighederne. Men vi andre ser det, og helt naturligt vil vi undgå sådan et rædselsfuldt barn som på forunderlig vis har undsluppet fra almindelig opdragelse fra det var helt lille. 

Børneopdragelse: Så længe barnet er hjemme har det det godt, ja særdeles strålende. Et hurra barn, et curlingbarn, et curling barn? Men når det såkaldte hof slipper barnet ud i den meget store verden. Og denne store verden er børnehaven, skolen, eller når det herlige barn kommer på besøg hos andre børn eller voksne, ja så knækker filmen måske. Alle vil begynde at blive irriteret over det forkælede barn, det uopdragne barn og de vil så forsøge at kompensere eller rette på den manglende opdragelse. Rigtig mange vil blive irriteret på barnet og begynde at rette på det stakkels barn, og hvor ungen hjemme kunne have fået en god og veltilrettelagt og afbalanceret opdragelse, hvor det skulle tilegne sig mulighed for at finde ud af at være sammen med andre børn og voksne på en god og behagelig måde. Men på grund af dette barns manglende evne til at være blandt andre børn, møder det verden med irettesættelser og usammenhængende reaktioner fra andre voksne, personale og pædagoger. For barnet vil det i bedste fald være dårlige oplevelser. Man risikerer at pigen eller drengen begynder at opfatte alt dette som noget normalt, altså som et normalt barn, og det så accepterer denne tilstand. Det kære barn begynder måske at blive et af de børn hvor såkaldte irettesættelser preller af som om det er omgivet af et skjold. Vi får måske dette forhærdede barn hvor intet virker og opdragelsen begynder for alvor at blive særdeles besværlig. Et besværligt barn er født! Og hvem har ansvaret, hvis barnet ellers er helt normalt? De voksnes pædagogik har slået fejl. Opdragelsen slår fejl! Eller uheldig opdragelse!

Derfor er det vigtigt at barnets tryghed kobles sammen med en indlæring eller påvirkning om, at det ikke kun er barnet der er i centrum, men at andre også har ret til at være den der får opmærksomheden. Dette er forældrenes pligt at lære. Det er en kompetence man lærer og udvikler, en af de sociale kompetencer, en af de bløde værdier, og de udvikles gennem hele livet og kun i samvær med andre, og i starten sammen med voksne, og forældrene, far og mor skulle gerne være dem der viser vejen. De gode ansvarlige voksne.

Hvis barnet inden for rimelighedens grænser og regelmæssigt for mor nok, eller far nok så kan man også med god samvittighed og som god mor sætte barnet ned til noget legetøj eller hvad det måtte være i en rytme som både tilgodeser egne behov og barnets behov. Men hvis man som voksen fra starten synes det er besværligt og irriterende med sådan en unge og ønskebarnet så oplever det aldrig får mor nok, risikerer man at få en værre pive unge som bare står og rækker ud efter en. Barnet ved hvad det vil og reagerer endnu stærkere, og så bliver ondt kun værre, og den voksne opfatter barnet som besværligt og krævende. Altså en dårlig opdragelse.

Ud fra dette: Så sørg for at barnet får dækket sit behov for sin mor eller far. Det giver tryghed. Tryghed er jo ikke at barnet sidder på skødet hele tiden eller har den fulde opmærksomhed. Tryghed er også bare det at være til stede så barnet kan mærke man er der. Ofte vil barnet af sig selv, hvis det føler sig tryg, selv kravle ned fra mors skød og gå på opdagelse og finde sine kæledyr, som hund eller kat. Det skal bare mærke at sikkerheden er der, hvis der nu skulle ske noget. Og at det ikke er farligt at forlade mors skød. Vi vil jo helst være fri for at ungen som 35 årig stadig sidder på skødet..... og så er det lidt sent at begynde på en anden opdragelse.!

Man kan sige at trygheden langsomt over går til det mere "åndelige" eller intellektuelle, men det er en langsom proces. Vi kan jo ikke lege og mase med ungen til hun flytter hjemmefra. Og vi voksne skal også kunne løsrive os fra barnet. Desværre ser vi voksne der har meget svært ved at give slip, og jeg tror mange børn et eller andet sted synes det er kvælende. Både som tiårig og tolvårig kan de da finde på at sætte sig på skødet og hygge lidt, alt efter deres sunde udvikling. Men ikke så længe ad gangen. Det ser de sikkert også deres bror eller søster gøre. Lillebror og lillesøster aber efter, og så sidder de der alle et kort øjeblik til stor morskab, hvis familien ellers fungerer godt. Vi skal naturligvis være gode pædagoger, tage ansvar og konflikter i  en god ånd, og respektere den løsrivelse der altid vil komme. Med god pædagogik og psykologi er vi de voksne der skaber og giver åndelig tryghed, hvis man ellers kan kalde det det. Det vil så sige, at vi også giver barnet tryghed omkring det følelsesmæssige behov. En tryg opdragelse. De basale behov skal jo gerne være opfyldt, behov som mad, renlighed, tøj, drikke, søvn osv.

Foredrag om børneopdragelse: Nogle fjerner alle farer i hjemmet. Det skal man man selvfølgelig ikke. Kun dem der er virkelig farlige for børn og hvor de kan komme til skade, som f.eks. ved varme kogeplader, kogekedler, eddikesyre, meget stejle trapper m.m. Nogle går så vidt som at bolte og skrue stole, skabe og skuffer fast så det bliver meget besværligt det hele. Det er jo ikke meningen, så er man gået helt over i den anden grøft i fornuftig pædagogisk børneopdragelse.

Foredrag og opdragelse: Almindelige ting som møbler og stole hvor barnet har en mulighed for at falde fra, eller som kan vælte giver blot barnet en god mulighed for at opdage verden og dens små farer. Man skal heller ikke fratagen barnet muligheden for at mærke verden.

Foredrag og bevægelse: Ved at barnet for lov til at eksperimentere med sine færdigheder, sin motorik, sin bevægelse opbygger det langsomt og sikkert gode daglige færdigheder, og får en god forståelse for egne muligheder og færdigheder, det udvikler en god selvtillid, som det tør udvikle hvis det ellers befinder sig i trygge rammer.

Motorik: Ungen lærer af sig selv at det ind i mellem kan gå galt hvis det ikke passer på, og at børnelivet også kan gøre ondt, uden at det behøver at være farligt. Undersøgelser viser, at børn der har været pakket ind i vat og aldrig har fået lov at røre sig eller gå på opdagelse også nemmere kommer til skade senere i livet, og det er vel ikke meningen med en god opdragelse, krops opdragelse børn og gymnastik. Forældre skal passe på ikke hele tiden at råbe "pas på", "det er farligt", "det gør ondt", så bliver det blot til baggrundsstøj for pigen eller drengen, og når det så virkelig gælder, så reagerer barnet måske slet ikke, for mor plejer jo altid at råbe "pas på". Fædre er bedre til at give motorisk bevægeplads til ungen. "Jamen der sker ikke andet et hun slår sig" plejer de blot at sige. Hvis det ikke er den alt for bløde mand der er blevet feminiseret af alle de kvinder der omgiver børn i vore dage.

Udvikling: Når børnene sådan har fået et helt naturligt og fornuftigt forhold til hvad der er farligt og at man som barn kan komme til skade, vil det senere blive meget nemmere at vejlede og forklare. Man kan tale om at de opnår et fælles sprog for hvad og hvor de skal passe på og hvor eventuelle farer befinder sig og opstår.

Man giver barnet muligheden for at få nøglen til frihed, fordi kan man tale fornuftigt med ønskebarnet om begrebet fare, og man føler man kan stole på barnet, fordi barnet forstår farerne i dens omgivelser, og dermed har nemmere ved at undgå dem, ja, så kan man jo lukke det ud af folden og ud i friheden. Det kræver blot at man som voksen tør! Det gør det også nemmere når det bliver 14-15 år gammel og gerne vil i byen eller overnatte hos vennerne. Så behøver man ikke at være bange for at lukke dem ud som 14 - 16 år rig, af frygt for at de ikke forstår farerne ved narko, heroin og hash, sprut og spiritus, ecstacy, piller, sex og porno.

Tryghed og angst hænger meget sammen. Vi har gjort meget for at vores børn ikke skulle falde i den fælde der hedder angst.

Angst begynder at dukke op på et eller andet plan når børnene finder ud af, at verden er meget meget større, end de umiddelbart kan overskue. Og så kommer angsten for det ukendte.

Natten kan være slem når verden bliver så stor så stor. Derfor er jeg meget modstander af at døren mellem soveværelse og barneværelse skal være forsvarligt lukket. Sådan en lukket dør kan skabe en dyb kløft af fornemmelse for angst.  Et lille barn bør ikke lades alene med følelsen for angst, længere end det selv ønsker. Så skal det være tryg nok ved at turde græde og kalde på far eller mor, så trygheden kan genoprettes.

Sådan en tryghed kan genoprettes på mange forskellige måder, og hvad der er rigtigt eller forkert er der vel ingen løsning på. Nogle tager barnet op og taler med det. Andre giver det mælk, eller tager det med ind i sengen, så det kan sove imellem far og mor. Andre igen har en ekstra madras liggende i soveværelset. På et tidspunkt hvis børnene trives godt, vil de rykke fra den ekstra madras eller dobbeltsengen i soveværelset og ind til deres eget værelse. Vi har dog holdt fast i, at de altid skulle puttes i egen seng og med de samme rolige ritualer

Foredrag og forældre: Børn ser masser af TV. Her får de alt for meget input af den virkelige verden. Men altid kun der hvor noget er gået galt, da det er det eneste vi gider se, så derfor er det det der sendes. Og det er ikke småting, børn udsættes for gennem dette medie. Vold, tortur, ulykker, terror, bomber, jordskælv, flystyrt, gidseltagning, henrettelser, krig, afbrændinger, voldtægt osv osv. Men hos os fandtes denne farlige verden ikke så længe børnene var små. For hvad skulle børnene få ud af det? Ud over en masse angst om natten. Krigen ville aldrig komme til Danmark, jordskælv findes ikke, huset kan overhovedet ikke brænde, far og mor kan ikke dø eller skilles. Det giver også tryghed. Rart at vide verden ikke lige pludselig kan falde sammen. Senere når børnene var omkring 8 - 12 år, talte vi meget om, hvad man kunne gøre hvis der nu alligevel var noget der gik galt. Det vil sige at vi kom med forslag til løsninger, da dette er meget mere konstruktivt og tegn på et positivt livssyn, og det kan 8 - 12 årige godt magte og forstå. Det er de voksne der præger børnene, det er os der kan hjælpe børnene (opdrage) med at udvikle et positivt syn på livet, at eventuelle forhindringer kun er til for at blive overvundet. At de selv har en indflydelse på, at tingene kan lade sig gøre og lade sig løse! Det ligger også det i det, at når børnene for nogle modeller at handle efter, får de jo også en løsning på hvordan de måske kommer af med deres frygt.

Tryghed: Børneopdragelse: God opdragelse: Det er min overbevisning, at det vigtigste er at lære livet, at blive trygge omkring livet, at lære at man kan stole på. Og hvem er de første og nærmeste børn skal lære at stole på? Det er naturligvis forældrene, de voksne, far og mor. Vi skal vise vejen, man holder hvad man lover, man holder en aftale. Derfor skal man som voksen heller ikke love for meget, og da slet ikke love noget for så at slippe for plageriet. Så kommer man ind i en dum negativ spiral som kan være meget svær at komme ud af igen. Børn - voksne også - er åbenbart skruet sådan sammen, at vi tager alt det vi har mulighed for at få. I opdragelsens ånd er det derfor vigtigt at børnene også lærer, at tingene ikke kommer af sig selv, og ind imellem har de voksne altså travlt. Og så er det ikke sikkert de kan få opfyldt deres behov. Og de skal vide at det er far og mor der har det absolutte overordnede ansvar for familiens eksistens og lykke. Det gælder selvom man er ønskebarn, alenebarn, curlingbarn, delebarn, en forkælet unge, gardinsvinger, om man har været udsat for pædagogisk opdragelse, gammeldags opdragelse eller hvad det måtte være, så er det de voksnes ansvar at familielivet lykkes.

Børn skal også lære at være trygge, selvom de voksne ikke er der. Det starter man med i det små. F.eks. hvis det er i gang med en leg, og man måske lige skal ud og give kaninen mad, kan man hurtigt smutte ud, uden at sige noget. Lige pludselig finder barnet ud af at man ikke er der, at det er alene, og det gik jo meget godt. Barnet lærer, at far eller mor kommer igen, og så bevarer det trygheden. "For far eller mor kommer altid igen"! Og på denne måde træner man langsomt barnet til at kunne være alene, og efterhånden som barnets modenhed kommer til udtryk, forlænges også tiden, hvor man kan være væk. Med 4-5-årige normale børn kan man godt gå ud og lave noget i haven, uden man absolut skal fortælle hvor man går hen. Hvis barnet så får brug for èn, ved det også hvor det skal lede henne. Langsomt lærer barnet at være alene, og det går jo fint nok. Senere kan man opleve at barnet nærmest forlanger at være alene hjemme, fremfor at have en barnepige. Det er en spændende periode, børnene udvikles, og her skal man bygge en tillid op. At man tør stole på dem, stole på de kan være alene hjemme, have tillid til at det kan de godt finde ud af. De får også nemmere ved at sove ude hos kammerater uden at der skal ringes efter far eller mor midt om natten, fordi barnet er blevet ytryg, det har lært at trygheden kommer også fra dem selv. At der ikke er noget at være bange for.

 

 

Hvad opdrager vi vores børn til? Set i forhold til "Maslows behovspyramide".

Børn og behov: God børneopdragelse: I alle mennesker opererer den ubevidste intelligens, ”ting som arbejder”, den arbejder hele tiden. Vi har hele tiden nogle behov der søges opfyldt. Vi har vort ego, som er os selv, vi har behov for fællesskab, vi har behov for tryghed, kærlighed, vi har vel også behov for samvittighed, det vil jeg da håbe alle mennesker har. I alle områder af vort liv hvor vi bevæger os har vi vores samvittighed med os. Samvittigheden er ikke kun noget man opdrages med og opdrages til. Den findes også i vores omliggende samfund, vores kultur. Ja selv i de mest primitive kulturer er der samvittighed som er en slags indbygget forståelse for hvad der er rigtigt og forkert. For hvad der er godt og ondt. For det at få ris og ros, og had og kærlighed. For hvad der er retfærdighed og uretfærdighed. Samvittighed og angst – her er det angsten for at skulle stå til regnskab for sine handlinger. Og er det i øvrigt noget vi i vores familier gør meget ud af, eller tør vi ikke? Jeg spørger bare. Det er en del af vores opdragelse!

Frygten for følelser: Børneopdragelse:

Foredrag og følelser: Der er et gammelt ord som siger: - For alt i verden, bevar din sundhed, for hvad  følelser, tanker og værdinormer angår, så bliver din tilværelse formet af dine følelser!

Vi er ofte i et frygteligt dilemma!

  • Med vores hjerne forsøger vi at løse alt.

  • Alt hvad vi gør, er påvirket af vores følelser.

  • Følelser er fantastisk banale og basale!

  • Vores hjerne gider ikke beskæftige sig med banaliteter.

 

Mange velansete mennesker mener, at vi nu søger det åndelige:

Hvorfor?

Et godt bud kunne være, at med teknikkens lyksaligheder, industriens indtjening som så smitter af hele vejen ned, så er vi blevet tilfredsstillet rent materielt. Men er vi tilfredsstillet godt nok ind i det inderste. Vi har desværre i alt for mange år fokuseret på de ydre værdier og fjernet os længere og længere væk  fra de indre værdier og normer, hvad man så end vil lægge i dette begreb.

Lykken udeblev, var ikke længere tilfreds med de ydre ting.

Det har gennem årene været nemt at lokke og lede mennesker ind i den enorme sult efter ydre tilfredsstillelse.

Følelser er en af vore egenskaber, styrke og svaghed som vi meget ofte bliver  konfronteret med, og det skal vi også.

Vore følelser er med til at sætte andre mennesker omkring os i bås. Følelser er ikke videre bestemt af arvelige forhold men i høj grad af vores opvækst. Derfor præger vi vores børn meget mere end vi går og tror.

 

Konstant forandring.

Lad os med det samme slå fast, at vi alle har vores eget helt private følelsesmæssige fingeraftryk. Det som gør forskellen fra det almindelige finger aftryk er, at det almindelige fingeraftryk hele tiden er det samme, medens det følelsesmæssige fingeraftryk er under konstant forandring. Det betyder samtidig at det følelsesmæssige fingeraftryk kan påvirkes ude fra! Er det det vi kalder opdragelse!? Ja, naturligvis. Det er på dette stadie de voksne, forældrene skal træde i karakter og vide hvad de vil, og stå inde for nogle gode sunde normer.

Maslows pyramide har i mange år været en god måde at anskueliggøre menneskets behov:

 

  • Egoistiske behov

  • Sociale behov

  • Sikkerhedsbehov

  • Fysiologiske behov

 

 

 

Behov for selvrealisation

________________

Egoistiske behov

________________

Sociale behov

________________

 Sikkerhedsbehov

________________

 Fysiologiske behov

 

 

 

Familie: Gennem de sidste mange år har der været et stort pres på familierne og på erhvervslivet. Det har så været medvirkende til at vi har fået igangsat nogle nye betragtninger som vi med rette kan påstå, har lagt et pres mod Maslows pyramide. Maslow har været meget betydende omkring menneskers adfærd og adfærds-udvikling.

Når livets forhold ændrer sig væsentligt, her tænkes på trusler udefra mod vort liv og samfund kan det ændre vores status i pyramiden.

Trusler fra arbejdet som usikkerhed, utryghed, pres ovenfra, i det hele taget situationen omkring vores fremtid, den presser os psykisk og mentalt ned gennem pyramiden. Facaden kan se pæn ud, men der er kommet rod i vores følelsesliv, og følelseslivet er kravlet ned på overlevelsesstadiet.

Da barnet er en del af familien, bliver barnet naturligvis påvirket. Og det er altså dette, barnet vokser op i! Det præger barnet.

Børnedrink. Velkomstdrink.

Indgredienser:  ½dl appelsinjuice, ½ dl Rose Lime, 1 jordbær, 1 tonicvand, pynt - paraplycitronskive.

Ryst i shaker alle ingredienserog hæld isterninger og et jordbær i. Pynt med paraplycitronskive.

 

www.glade-born.dk   Dette er måske et spændende link

 

Opdragelse

Det er forbudt at slå sine børn. Det ved de fleste forældre i dag. Fysisk, såvel som psykisk vold er strafbart. Psykisk vold kan være verbale ydmygelser, tavshed og andre nedværdigende handlinger. Psykisk vold sætter ikke blå mærker, men er ligeså skadeligt for barnets udvikling.

Opdragelse er derfor ikke det samme som sanktioner. Opdragelse er heller ikke 'kæft' eller 'trit'. Opdragelse er retning. Men i hvilken 'retning' skal vi forældre så gå?

Opdragelse er retning
Forældre ved godt, at det først og fremmest er dem, der har ansvaret for en god start på livet for børnene. Det er forældrenes kærlighed, accept og forståelse, der skaber den rette grobund for barnets selvtillid og selvværd.

Samtidig ønsker vi, at vores børn viser hensyn, tænker på andre og kan indgå i et fællesskab. Vi ønsker også at dække de behov hos barnet, som ikke altid er sammenfaldende med barnets ønsker: Morgenmad i stedet for slik, aktiv leg i stedet for fjernsyn, faste sengetider mv.

Dilemmaer
Opdragelsesdebatten har to poler. Denne ene side taler meget om at 'sætte grænser' og træde i voksenkarakter. Den anden pol ønsker hverken grænser eller opdragelse. Vi tror ikke på, at virkeligheden er så 'sort og hvid'. Der er ikke brug for 'kæft og trit' men for 'retning', for det betyder tryghed. Forældre kan godt være en naturlig autoritet uden at være autoritær.

Alligevel oplever mange vanskeligheder med forældrerollen. Vi ved en helt masse om, hvad der ikke er godt, og mindre om hvad der er godt. Vi ved, at børn trives med én base, men hvad stiller man op, når skilsmissen er uundgåelig? Ungen græder hjerteskærende ved aflevering i vuggestuen, og man har lyst til at vende om. Den 6 årige glæder sig til skolen, men er måske ikke klar? Den 14 årige vil pierces i navlen, og den 15 årige nægter at slukke for Tv’et?

Der foregår ikke en automatisk overlevering af forældrekultur imellem generationerne, og tiden byder på nye slags udfordringer og overvejelser. Derfor skal der opdrages både med 'hjerte og hjerne'. Hjerne fordi det kan være godt at hente oplysninger, informationer og gode råd udefra. Hjerte fordi der skal medfølelse og indlevelse til.

Pas på hvad du gør i afmagt.
De fleste forældre ved og mener, at det er forkert at slå og udøve psykisk afstraffelse. Men alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og har lyst til at slå eller på anden måde straffe barnet. Ignorering, længerevarende tavshed eller andre psykisk hårde sanktionsformer kan ligesom fysisk afstraffelse være skadeligt og skabe angst, usikkerhed og aggressivitet hos barnet.

Ofte er det kombinationen af konflikt med barnet og øvrige problemer fx på jobbet, i parforholdet eller andet, der udløser urimelige reaktioner mod barnet. Urimelige fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, glemsomme og 'ulydige' - altså helt naturlige reaktioner hos børn, når de er trætte, sultne, sløje, kontaktsøgende, meget nysgerrige eller andet.

Det er en udfordring for forældre at skulle abstrahere fra 'ydre problemer', men det er en god idé at være bevidst om 'presset', så barnet ikke får skylden for en voldsom reaktion.

 

Børns søvn - hvor lidt og hvor meget?

 

Hvad betyder søvnens længde?

Søvnen er en vigtig faktor i menneskets liv. Under søvnen får vi hvilet ud og kroppen får fred og ro til at forny sin energi, så det er ikke mærkeligt at vi taler meget om hvordan vi har sovet, og om vores børn har sovet og hvor meget de har sovet.

Søvnen bruges også gennem drømmene til at forarbejde livet og dets hændelser, og dermed spiller god søvn en stor rolle for vores psykiske velbefindende. God søvn opnås ofte gennem gode sovevaner, og det er forældrene der skal være deres børns vejledere gennem søvnjunglen.

 
Hvor meget skal et barn sove?

Om et barn sover eller ikke sover og hvor meget det sover påvirker hele familien, da det ikke kan undgå at indvirke på forældrenes søvn eller muligheder for søvn. Derfor er det vigtigt med gode sovevaner, og faste rammer for sengetider.

Søvnbehovet er lige så individuelt som menneskene er det. Det angivede søvnbehov kan derfor kun være vejledende, og hvis du har et meget aktivt barn med et meget lille søvnbehov, volder det kun kvaler og stress hvis du prøver at tilpasse det et andet behov.

           Hvor meget skal spædbarnet sove?

       

Spædbarnet sover almindeligvis fra 16 - 19 timer i døgnet til at begynde med. Spædbørn vågner ofte med to til tre timers interval for at spise, deres længste sammenhængende søvnperiode er oftest fire til fem timer, da sulten tit vækker dem. Det kan dog forekomme at et spædbarn sover den dobbelte tid i et stræk. Det er helt i orden hvis det er et sundt normalt barn. Hvis det er et barn med specielle ernærings-behov for eksempel hvis det har taget for lidt på eller har tabt sig, skal barnet vækkes hver anden eller tredje time alt efter hvad I har fået rådlagt af lægen eller sundhedsplejersken.

 
Hvor meget skal et tre måneders barn sove?

Et tre måneders barn sover oftest fra 13-15 timer i døgnet, med den fordeling at det sover cirka de fem timer i løbet af dagen og resten om natten. Om natten kan det stadig vågne en til to gange.

Hvis det fortsat er nødvendigt at amme,eller skifte barnet om natten så husk at gøre det uden at stimulere barnet: Når barnet vågner så prøv først at lade det sove videre.Stryg det varsomt over ryggen, læg dynen over det så det mærker at du er der; men du kan roligt lade gå to minutter før du reagerer yderligere. Hvis du reagerer så gør det stille, hurtigt, uden at tænde lys, lad være med at tale til barnet eller lege med det. Barnet lærer hermed at om natten er det ikke særligt spændende. Det er om dagen man taler og hygger sig.

Det er dig som forældre der skal lære dit barn hvordan man gør. For barnet gør det jo ingen forskel, hvordan døgnet vender, så det skal du/I beslutte. Det kan være frustrerende, når barnet ikke vil sove, men det kan hjælpe at indøve nogle rutiner.
 

       

Hvor meget skal et 6-12 måneders barn sove?

Når barnet har nået 6 måneders alderen og frem til det er et år sover det oftest fra 12- 14 timer i døgnet.

Hvis barnet stadig vågner om natten er det, - efter at du er sikker på at der ikke er noget I vejen med barnet -, i orden at lade gå fem minutter hvor du prøver at lade barnet falde til ro. Stryg det roligt over ryggen, sig nogle beroligende ord så barnet kan mærke at du er der. I denne alder kan barnet også begynde at have et yndlings-puttedyr, eller et tæppe som så kan bruges til putning om natten. Sådan genkendelige ting skaber tryghed for barnet.

 

Hvor meget skal et barn på et til tre år sove?

Den et til tre årige sover oftest 10-12 timer i døgnet. For at lade barnet forberede sig på søvnen og sengetiden kan det være gavnligt at have en slags soverutine som altid er den samme, så ved barnet at når rutinen er færdig så går man i seng og sover.

Det er passende for barnet og familien at rutinen varer mellem 15 og 30 minutter. I kan vælge at lege lidt stille et kvarters-tid, læse en bog mens I hører noget rolig musik og efter det så putter man med sit tæppe eller sit sove-dyr og sover.

 
Hvor meget skal et barn i førskole-alderen sove?

Førskole-barnet sover oftest 10-12 timer i døgnet.

I denne alder er sove rutiner og sengetider vel indarbejdede.

I skal dog være opmærksomme på, at børn i denne alder kan have problemer med mareridt. Hvis dit barn græder og vågner med mareridt, har det brug for trøst og tryghed. Hvis barnet vågner så gå ind til det, stryg det blidt over ryggen og sig noget beroligende. Prøv ikke at vække barnet yderligere eller spørge det ud om, hvad det har drømt, for oftest er barnet ikke rigtigt vågent og vil derfor falde hurtigere til ro, hvis du blot er der. Oftest kan børnene ikke engang huske næste morgen, at de havde mareridt.

 
Hvor meget skal skolebarnet sove?

Skolebarnets søvnbehov er oftest 10 timer i døgnet.

Det er vigtigt for skolebarnet at dets sengetid er afpasset efter mødetiden i skolen så barnet er veloplagt og udsovet når det skal i skole, ellers får det ikke meget ud af undervisningen og jeres morgener bliver en evig kamp med et træt barn, så her er det vigtigt, for barnets velbefindende, at I som forældre sætter grænserne.

 
Hvad er en sove-rutine?

En sove-rutine er det, at man foretager sig de samme ting, i samme rækkefølge, på det samme tidspunkt lige forud for sengetiden og søvnen. En rutine kunne for eksempel se sådan ud:

 
  • Lad barnet falde til ro ved at lege en stille leg sammen med det.

     
  • Lad det vælge hvad for noget nattøj det vil have/tage på.

     
  • Hør noget roligt musik sammen.

     
  • Læs en lille historie eller fortæl en.

     
  • Put så barnet med et tæppe, et sovedyr eller hvad det nu er barnet har som trygheds-ting.

     

Det er passende for barnet og den øvrige familie at en sove-rutine varer mellem 15-30 minutter.

 

Er det normalt, at mit barn sover så lidt som det gør?

Brug først din sunde fornuft og se på dit barn. Hvis det er et udhvilet, harmonisk barn, der udvikler sig, som det skal, får det formentlig søvn nok. Det kan også være gavnligt at se på, hvor meget andre familie-medlemmer sover. Søvnbehov er oftest arveligt. Hvis du er i tvivl eller du synes, dit barns behov er unormalt, så tal med din læge eller sundhedsplejersken om det.

 
Skal børn der græder om natten blot have lov at græde sig i søvn igen?

Nej. Børn, der græder, har altid brug for at vide at du/I er der. Det har brug for trygheden. Stryg barnet blidt over ryggen, sig noget beroligende til det, put det igen med dynen. Gentag det, hvis det er nødvendigt. Hvis dit/jeres barn græder, skal du også se til det for at være sikker på, at det ikke er blevet sygt eller har fået feber.
 

Opdragelse

Børnenes opdragelse skal selvfølgelig helst være et fælles projekt, men hvis man ikke giver hinanden plads til at være forskellige og have forskellige holdninger til opdragelse vil der kunne opstå problemer.

Børneopdragelse

Konflikter om børneopdragelse har ofte deres rod i forældrenes forskellige erfaringer og historier, og deraf følgende forskellige holdninger til børneopdragelse og andre forhold. Derfor vil problemer med et barn som tilsyneladende opfører sig helt umuligt uden nogen umiddelbar påviselig grund ind i mellem kunne skyldes forældrenes uenighed om børneopdragelse eller årsagen kan findes i konflikter i forældrenes indbyrdes forhold.

Når konflikten drejer sig om børneopdragelse er det selvfølgelig nødvendigt at inddrage både børn og forældre. Man vil derfor med fordel vælge en terapeut som har erfaring med at føre samtaler med flere familiemedlemmer adgangen, og som har en praktisk og teoretisk ballast for at forstå familiekonflikter, fx om børneopdragelse.

Børneopdragelse
Samtaler om børneopdragelse kan være meget udbytterige og tjene til at afklare ikke bare forholdet til børnene, men også forældrenes indbyrdes relation. Ofte vil forældrepar have meget forskellige holdninger til børneopdragelse. Det kan give konflikter.

Bøger om børn og familieliv

Asha Phillips: Nej, et kærligt svar
Erik Sigsgaard: Skældud
Jesper Juul: Her er jeg! Hvem er du?
Jesper Juul: Smil! vi skal spise
Jesper Juul: Livet i Familien
Jesper Juul: Dit kompetente barn
Jesper Juul: Familier med kronisk syge børn                                                    Jesper Juul: Kunsten at sige nej
Nancy Kempler og Christine Byriel: Stedfamilien – en anderledes familie
Ole Ravn Jørgensen: Tænk fremtiden

Links

Fagbøger

Daniel Stern: Et spædbarns dagbog
Dion Sommer: Barndomspsykologi
Juul og Jensen: Pædagogisk relationskompetence
Marianne Lauritzen og Stinne Marie Nørregaard: Når det almindelige bliver ualmindelig vigtigt
Ole Varming: Selvværd og selvværdsudvikling

Børnebøger

Astrid Lindgren: Pippi Langstrømpe, Brødrene Løvehjerte, Mio min Mio og Ronja røver datter
HC Andersen: Klods Hans

Video/film

Emilie Melchior og Anette Tholdstrup: Nyfødt
Jesper Juul: Om familiens liv med mindre børn
Jesper Juul: Om familiens liv med større børn
Robert De Niro og Billy Crystal: Familieterapi

 

 

 

 

Børneopdragelse

Forleden hørte jeg en mor sige...”min søn på 5 år drikker 5 liter mælk om dagen”, hvorpå jeg spørger hende om der er en særlig grund til det. Hun svarer, at det er der ikke. Da jeg så spørger hende, hvorfor han gør det, siger hun ”det ved jeg ikke, det gør han bare. Både egen læge, speciallægen og sundhedsplejersken siger, at det skal han ikke. Men vi elsker ham for meget, derfor lader vi ham gøre det”. Denne mor var overbevist om, at hun lod sit barn drikke meget mælk af kærlighed til barnet.

Vi diskuterede så om, hvad kærlighed til børn egentlig handler om.

Er det at vise kærlighed:

  • at give barnet slik ?
  • at lade barnet bestemme, hvornår det vil i seng?
  • at lade barnet bestemme, hvad, hvornår og hvor det vil spise?
  • at lade barnet bestemme, hvornår det vil ud at lege?
  • at lade barnet bestemme, hvad det vil se i fjernsynet?
  • at lade barnet bestemme, hvilket tøj det skal have på?
  • at belønne barnet, uden at det har gjort sig fortjent til dette?
  • at give efter, hver gang barnet græder og skriger, hjemme eller ude?
  • i det hele taget at lade barnet få dets vilje osv....?
  • at vi bestemmer, hvilken uddannelse, de skal have?
  • at vi har alt for høje ambitioner på barnets vegne?
  • at give barnet for meget ansvar i forhold til dets evne eller alder?

Efter at have tænkt over dette i nogle dage, sagde moderen, at hun troede, at det var fordi hun elskede sit barn, at hun lod sønnen drikke 5 liter mælk om dagen. Men nu var hun klar over, at det ikke er kærlighed det handler om, men at hun som mor var nødt til at sige nej, når hun mente at noget var forkert.

Hvornår ved man, om man handler rigtigt eller forkert som forældre?

Når man sætter et barn i verden er det vigtigt som forældre at finde ud af, hvilke mål man har med sit barn her i livet. Overordnet har de fleste forældre ønske om:

  • at barnet har respekt for sine forældre og andre mennesker
  • at barnet er til gavn for sig selv, for familien og samfundet
  • at barnet får sig en god uddannelse, job og så videre

Vi ved alle sammen, at det ikke længere er nok at give sit barn tøj på kroppen og mad på bordet, da både vi selv og samfundet stiller store krav til de unge. Selvom alle vi forældre vil vores barn det bedste og gør vores bedste, bliver vores ønsker ikke altid opfyldt.

Det kan der være flere forklaringer på:

  • at vi ikke har sat klare grænser for barnet
  • at vi ikke har brugt tid med barnet
  • at vi ikke har leget med barnet
  • at vi ikke har givet barnet tilstrækkeligt med muligheder
  • at vi har overvurderet barnets evner
  • at vi har haft andre ønsker for barnet uden at tage hensyn til barnets ønsker og behov
  • at vi ikke har lyttet til barnet
  • at barnet har fået for meget ansvar
  • at barnet ikke er blevet stimuleret intellektuelt.

En af de vigtigste ting, når det gælder børneopdragelse er, at blive enige om en opdragelsesstrategi i familien. Forældre bør tale med hinanden om, hvad de lægger vægt på i opdragelsen af barnet og blive enige om hvordan de vil opdrage barnet. Ellers vil barnet hurtigt opdage, hvem det skal gå hen til, når det vil have sin vilje.
 

Hvordan sætter man grænser for sit barn i det daglige?

Her er nogle eksempler på, hvordan man kan sætte grænser i opdragelsen:

 

Problemer med at komme i seng

En velkendt situation er, når barnet skal i seng. Du vil fx gerne have, at barnet skal sove ca. kl. 20.00. Men barnet siger, at det er sultent, har ondt i maven, vil se fjernsyn, vente på at far kommer hjem, ikke er søvnig eller andet.

Når du ved, at det ikke er længe siden barnet har spist og at barnet er træt, så skal du på en venlig, men bestemt måde sige, at barnet skal i seng og sove. Også selvom barnet græder, skriger og er umuligt. Her er det vigtigt, at du fortæller barnet, at det er dig der bestemmer at det skal i seng NU!

Når du har fået barnet i seng og barnet er faldet til ro, skal du sørge for at skabe en god og hyggelig stemning inden barnet falder i søvn. Dæmp lyset, tal stille og roligt, læs en bog, fortæl en historie eller syng en sang. Det er en god idé med at give barnet noget at putte sig med, for eksempel en bamse. Sørg for at afslutte dagen med barnet på en god måde.

Når du gentager dette i et par uger, vil du mærke, at barnet ikke giver så mange problemer eller at det vil glæde sig til at komme i seng, fordi du gør det så hyggeligt for det. Du får skabt en god søvnrytme for barnet. Dit barn bliver udhvilet og gladere, lærer nemmere og viser dig respekt.
 

Spisesituationer

Spisesituationer er en god måde at være socialt sammen med sit barn på. Mange familier oplever problemer når de skal spise. Barnet vil ikke spise, vil have noget andet mad, vil ikke sidde ved bordet og spise, se fjernsyn, vil ud at lege eller andet.

 

Barnet vil ikke spise

Det er vigtigt at respektere børnenes appetit. I nogle perioder har barnet behov for at spise mere end i andre perioder, fordi det vokser. Børn regulerer selv appetitten. Hvis du går ind og ændrer på barnets appetit, kan det have alvorlige konsekvenser for barnet. Det kan blive for tykt, for tyndt eller sygt.

 

Barnet vil have noget andet mad

Vil barnet have en anden slags mad, eller skaber uro, skal du igen på en venlig og bestemt måde fortælle barnet, at det skal spise, hvad der er serveret. Tilbyd ikke barnet noget andet mad. Hvis du gør det, risikerer du på længere sigt, at barnet bliver alt for kræsent og ikke vil spise en varieret og sund kost. Barnet har brug for vitaminer fra mange forskellige ting.

 

Barnet skaber uro

Her er det vigtigt, at du sørger for at skabe en god og hyggelig stemning før, under og efter måltidet. For eksempel kan du fortælle barnet, at I skal have noget dejlig mad, lade barnet hjælpe til med at dække bord og sørge for, at barnet sidder godt, for eksempel i en høj stol.

Hvis barnet selv kan bruge en ske eller gaffel, så lad være med at made barnet. Barnet skal have lov til at spise selv. Laver barnet uro, spørg om der er noget galt. Er der ikke det, må du bede om at få ro.

Barnet skal ikke se fjernsyn eller være ude at lege, når der skal spises osv.. Det er vigtigt – så vidt det er muligt - at hele familien spiser samlet. Lær børnene at sige tak for mad til den, der har lavet maden. Hvis barnet har hjulpet til, så sig tak for hjælpen til barnet også.

Det er vigtigt, at lære barnet at værdsætte noget mor eller far har lavet for dem og omvendt. Det giver familien tryghed, glæde og respekt for hinanden. Det er forældrenes ansvar at give barnet gode kost- og spisevaner, som barnet kan bruge i sit eget liv senere.

Sprogindlæring

For at få et godt sprog, både på modersmålet og på dansk, gælder det om at stimulere barnet sprogligt. Det kan du gøre ved for eksempel at læse, synge og lege med barnet. Tænk på, at barnet er en ”stor beholder” som der skal fyldes på hele tiden, også selvom barnet måske ikke taler endnu. Når barnet så begynder at tale, bliver det bedre til at samtale og udtrykke sig.

Et barn, der taler godt, kan bedre klare sine problemer selv og spørge, når der er noget som det ikke forstår. Det betyder, at barnet bliver gladere og bedre til at formulere sig.

 

Læs højt for dit barn

Du kan læse højt for dit barn, når det skal falde til ro, når I skal hygge jer, når barnet skal i seng og så videre. Du vil så på længere sigt udvide dit barns ordforråd, give barnet opmærksomhed og øge barnets interesse for bøger.

 

Tal med dit barn

Når du fortæller dit barn noget eller have barnet til at gøre noget, så husk altid at fortælle tingenes navn. For eksempel i stedet for at sige ”hent lige kanden der står der”, kan du sige, ”hent den røde kande, der står ovenpå det runde bord henne ved døren”. Når du giver barnet tøj på, så fortæl barnet, hvad det er det får på. Sørg hele tiden for at forberede dit barn på, hvad der skal ske som det næste. Det kan for eksempel være, at din veninde kommer om lidt og at I skal med bil ud at handle. Spørg barnet, om I mangler noget der skal købes ind. Eller aftal med barnet, at det får 10 kr., som det selv kan købe noget for. Hvis barnet vil have noget der for eksempel koster 15 kr., skal du fortælle, at det har barnet ikke penge til. På denne måde lærer barnet også om økonomiske begrænsninger.

 

Kommunikation

Formuler dig på barnets niveau. For at få barnet til at interessere sig for sig selv, sin familie og omverden, er det vigtigt at samtale med barnet. Det vil sige at du lærer barnet at diskutere. Når barnet siger noget, så spørg ind til, hvorfor barnet siger sådan, gør sådan eller tænker sådan. Prøv at få barnet til at tænke over, hvorfor de gør det de gør, siger sådan eller tænker sådan. Lær dit barn at lytte til den der taler. Barnet skal lære, at det ikke må afbryde sin far, mor, søster, eller andre når de taler og have at respekt for andre menneskers meninger.

Teenager, teenagere. Foredrag om teenager og teenagere.

Foredrag om teenagere eller teenager er et kapitel for sig. Flere forædre til teenagere aner ikke hvad de skal stille op. Nogle forældre til teenagere eller teenager ryger ind i gevaldige skænderier, fordi forældrene ikke forstår, hvorfor deres teenager eller teenagere pludselig opfører sig, som om de ingen hjerne har, eller har sat hjernen på standby! Det er en svær tid for forældre til teenagere eller teenager, og det er ikke nemmere for deres teenager eller teenageren.

Foredrag om unge, foredrag unge, foredrag om børn og unge.

Se forrige afsnit om teenagere og fordrag om teenagere og teenager.

 

Som forælder giver du dit barn kærlighed ved:

  • at lære barnet, hvad der er rigtigt og forkert
  • at aflæse barnets signaler
  • at få gode vaner
  • at få en fast rytme
  • at kende barnets muligheder og begrænsninger
  • at give barnet opmærksomhed
  • at lære barnet at respektere andre menneskers holdninger og måde at være på.

 

 
Barnets kompetencer

Kompetencen for det personlige indre udvikles ved at:
- Børnene stilles over for optimale fysiske og psykiske krav via forskellige aktiviteter.
- Der gives plads til legen. Gennem legen får barnet mulighed for at bearbejde oplevelse og erfaringer. Barnet får mulighed for at udforske, lære og erfare i eget tempo, og legen opbygger en begyndende social forståelse. Via legen afprøver barnet sine styrker og muligheder og udbygger sit kendskab til egne følelser og tilstande.
- Barnet udvikler viden om egen styrke og begrænsning. Det skal øves i at tage vare på sig selv, både fysisk og psykisk.
Via iagttagelser af barnet i forskellige sammenhænge afdækkes barnets specifikke problemer samt fysik og psykiske ressourcer. Med udgangspunkt i denne viden støttes barnet i at udvikle og anvende sine ressourcer som redskaber til at styrke sine svage funktioner.
- Hjælpe barnet til at forstå og udtrykke egne behov for herigennem at danne grundlag for barnets udvikling af empati, d.v.s. at forstå andres - samt at kunne udsætte/tilsidesætte egne behov.
- Barnet oplever personlige succeser i hverdagen. Barnet støttes i at kunne klare forskellige situationer selv.
Barnets kompetence sættes i fokus og er forudsætning for barnets aktive medbestemmelse i dagligdagen. At opfange og fremme barnets egne initiativer er meget væsentligt i forhold til den socialpædagogiske og behandlingsmæssige planlægning og udførelse af praksis.
- Barnet mødes med anerkendelse og respekt.
Barnet oplever at være en del af det sociale fællesskab.
Barnet får mulighed for og støtte til at løse egne konflikter og herved at udvikle forståelse for aktion/reaktion, hvilket er forudsætningen for at kunne bearbejde og gøre brug af erfaringer.

Barnets kompetence for den personlige omverden udvikles for at:
- Barnet bliver et socialt individ, lærer at indgå i venskaber og at klare konflikter, lærer at indleve sig i andres tanker og følelser samt at forstå, at der er en gensidig relation mellem egne handlinger og følelser og det modspil/samspil, som barnet møder i sin omverden.

Barnets kompetence for den personlige omverden udvikles ved at:
- Skabe rammer, som giver mulighed for at eksperimentere, udforske og være nysgerrig.
- Barnet får kendskab til den nære omverden, nærmiljøet, traditioner, kultur, naturen, dyr, årstiders skiften m.v.
- Hjælpe barnet til at forstå og skelne mellem andre menneskers adfærd, følelser og stemninger. Blive i stand til at tilpasse sin adfærd til den aktuelle situation.

Barnets kompetence for sprog udvikles for at:
- Barnet er i stand til kommunikativt at forstå andre mennesker samt selv at blive forstået. Dette danner grundlag for barnets motivation for selv at tage initiativ, at give og modtage respons samt at kunne være selv- og medbestemmende i de livsrum, barnet befinder sig i i hverdagen.
At kunne tolke og forstå andre menneskers signaler giver barnet en følelse af tryghed samt en oplevelse af at være en del af det sociale fællesskab.
Interaktiv kommunikation er uhyre væsentligt for barnets forståelse af sig selv og sin omverden.

Barnets sproglige kompetence udvikles ved at:
- Barnet oplever, at det bliver set, hørt og forstået, når det forsøger at udtrykke sig.
- Barnet mødes af nærvær og respons i sine udtryk og signaler.
- De voksne sætter ord på de handlinger, der sker omkring barnet samt anvender understøttende kommunikationsredskaber i interaktionen med barnet.
- Indlære optimale kommunikationsmuligheder via kommunikative redskaber, som er specielt tilrettet det enkelte barn.

Barnets musiske kompetence udvikles for at:
- Styrke barnets kreativitet, koordination, koncentration samt evne til differentiering mellem forskellige emotionelle stemninger.

 


Barnets musiske kompetence udvikles ved at:
- Skabe et miljø, hvor barnets naturlige glæde ved musiske aktiviteter bliver stimuleret og vedligeholdt.
- Skabe et socialt samvær baseret på glæde og spontanitet omkring de musiske og kreative aktiviteter.

Barnets kompetence for det logisk-matematiske udvikles for at:
- Støtte barnets begrebsudvikling om mængde, form, forhold (bagved, under, let, tung o.s.v).

Barnets logisk-matematiske kompetence udvikles ved at:
- Skabe et inspirerende miljø, hvor der er plads til at undres og rum til at eksperimentere.
- Tilbyde materialer til konstruktionslege.
- Lade barnet deltage i daglige gøremål.
- Inspirere til lege af kognitiv karakter.
- Inspirere til lege af sansemotorisk karakter.
- Give barnet rige og varierede oplevelsesmuligheder for herigennem at styrke barnets erfaringsgrundlag.

Barnets kompetence for det rumlige udvikles for at:
- Styrke barnets visualisering, forestillingsevne og kreativitet.

Barnets rumlige kompetence udvikles ved at:
- Barnet får fysisk mulighed for at bruge alle sanser, fantasien og kreativitet.
- Barnet præsenteres for forskellige materialer.
- Banet får mulighed for at bruge sine sanser i naturen.
- Skabe rum for lege, hvor sange, bevægelser og fagter indgår.
- Iværksætte aktiviteter, hvor kroppen bruges aktivt, således at barnet fornemmer glæden ved at bruge egen krop.

Barnets kompetence for det kropslige-kinæstetiske udvikles for at:
- Styrke barnets naturlige bevægelsesmønster, så det får en følelse af tilfredshed, styrke og selvværd.

Barnets kropslige-kinæstetiske kompetence udvikles ved at:
- Støtte barnet i at udvikle selvhjulpenhed og i at bruge sine fysiske og psykiske ressourcer optimalt.
- Skabe fysiske rammer, som tilgodeser barnets mulighed for uden hjælp fra voksne at komme rundt i hele huset, eventuelt ved hjælp af gangredskaber.
- Lære barnet at bruge de voksne hensigtsmæssigt.
Den voksne støtter og hjælper barnet til at udnytte sine ressourcer bedst muligt, hvorved selvhjulpenheden udvikles. Denne proces udvikler barnets selvbevidsthed i forhold til egen formåen samt styrker barnets bevidsthed om, i hvilke situationer det har behov for hjælp fra den voksne.
- Legepladsen indrettes, så der gives mulighed for størst mulig fysisk aktivitet og udfordring.
- Barnet inddrages aktivt i daglige og praktiske opgaver.
- Balance-sansen inddrages bevidst i aktiviteterne.
- Sørge for variationer i legestillinger, henholdsvis siddende, liggende, gående (eventuelt i gangredskab), stående (eventuelt i ståstativ), på cykel, i gynge m.v.
- Sang, musik og sprog indgår som en integreret del af barnets dagligdag.
- Barnet får den tid og det rum, det har brug for i aktiviteterne.
 

 

 

Foredrag om opdragelse, børn og forældre.
AMpress:
AMpress er en foredragsvirksomhed,
oprettet af pæd. konsulent, Anders Kjøller Munch i 1995 efter opfordring.
Foredragsholder Anders Kjøller Munch er især kendt for sine anderledes og humørfyldte foredrag!

>> Nyt Nyt. Foredrag til lærere og pædagoger. Gode anmeldelser!

>> Nyt Nyt. Foredrag til lærere og pædagoger. Gode anmeldelser!

>> Nyt Nyt. Foredrag til lærere og pædagoger. Gode anmeldelser!

>> Nyt Nyt. Foredrag til lærere og pædagoger. Gode anmeldelser!

>> Nyt Nyt. Foredrag til lærere og pædagoger. Gode anmeldelser!